Skiforedrag

SKIFERIE, SKIUDSTYR, SKITIPS OG HISTORIER

Søren Christensen leverer flere spændende foredrag om skiferie og skiudstyr. Temaer er blandt andet; sådan virker en ski, det bedste udstyr til ferien, freeride og randonnée, familie-skiferien flettes ind i foredragene efter ønske.

Redaktøren af Danmarks største skimagasin, Søren Christensen, kommer ud i din virksomhed og fortæller om sæsonens nye produkter og nyeste trends. Han giver gode råd til en velfungerende skiferie og han fortæller om egne erfaringer som skiinstruktør, som offpisteskiløber i Canada, som arrangør af det store event Snowcamp og som familiefar med fire unger på ski. Det er et foredrag i skiløbets tegn – Søren er skientusiast og udstyrsfreak. Foredraget krydres med korte filmklip og konkurrencer.

 

Kundearrangement eller personalearrangement

10 % af den danske befolkning står på ski – det vil sige, at 10 % af dine medarbejdere eller dine kunder står på ski. Et skiforedrag med Søren Christensen er en god anledning til at trække kunderne ind til en hyggelig aften og krydre den med produktnyheder og lignende. Eller et foredrag kan bruges som et spændende personalearrangement.

Søren Christensen har tidligere været direktør i detailkæden Surf & Ski. Siden 2001 har han været ansvarshavende redaktør på magasinet Skinews og i samme periode har han bygget skitesten Snowcamp op med 450 deltagere. I 2016 blev han teknisk arrangør af Danmarksmesterskaberne i freeride skiløb. Søren er uddannet skiinstruktør og har været på powder highway i Canada og på heliskiing i Italien. Søren er produktspecialist og har skrevet flere artikler om udstyr og skiferie.